Det periodiske system

Det periodiske system er et stort "skema" over alle grundstoffer.

Atomnumre går fra 1 til 109, og viser hvor mange elektroner der er i alle skaller tilsammen.

Der er 8 hovedgrupper, og det viser hvor mange skaller der er i 1. skal.

Fx. i hovedgruppe 2 har alle grundstoffer 2 elektroner i yderste skal.

Perioder er hvor mange skaller der er i et grundstof.

Fx. Niobium der ligger i 2 hovedgruppe, 4 periode, med atomnummeret 41.

De gasser der findes i 8 hovedgruppe kalde ædelgasser, men de er altså ikke de eneste gasser der findes.

Alkalimetallerne er de grundstoffer der findes i første hovedgruppe ( undtaget brint, som ikke er et metal). De er bløde og formbare, med en lav massefylde.

Halogenerne er de grundstoffer der findes i den 7. hovedgruppe.

Det omfatter flour, klor, brom, jod og astat. Halogenerne er græsk for saltdannerne, og det er fordi at halogenerne kan reagere med metaller, og danne salt.

Når et grundstof gerne vil ligne en ædelgas, så skal den enten afgive eller optage en eller flere elektroner.

Et atom er opbygget af mange faktorer. Der er en kerne, skaller, protoner og elektroner. Kernen er i centum af atomet, og i kernen er der protoner og neutroner.

Atomnummeret på et grundstof afhænger af hvor mange protoner der er i kernen.

 Rundt om kernen er det skaller, og i skallerne er der elektroner.

Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof, det er fordi der er forskellige antal af neutroner i kernen på forskellige isotoper. Isotop betyder samme sted, og det er fordi de har den samme placering i det periodiske system.